Vi ved alle, at mænd lever kortere end kvinder, og at mænd har en større dødelighed af næsten alle sygdomme. F.eks. 40 procent større dødelighed af kræft, 50 procent større dødelighed af hjerte-karsygdomme og diabetes. Men også 300 procent flere mænd end kvinder dør af selvmord og 1000 procent flere mænd, der dør i ulykker.

Ikke plads til klynk

Spørger man imidlertid mænd og kvinder om, hvordan de selv synes, det går, så svarer markant flere mænd end kvinder, at det går godt med deres helbred. Mænd lever kortere og har flere sygdomme og større dødelighed, mens synes det går rigtig godt. Altså stik i mod enhver sund fornuft og de faktiske forhold. Denne måde at forholde sig til eget helbred på hos mænd hænger sammen med hvilke opgaver og funktioner har haft i århundreder. Og med, hvordan drenge bliver socialiseret. Det har for mænd altid været mest hensigtsmæssigt ikke at være optaget eller lade sig styre af deres fysiske eller psykiske tilstand. Smerter, ubehag og andre hæmmende tilstande bliver skubbet til side, når opgaven skal udføres – og det så er at stå ved standsemaskinen, køre som langturschauffør, pløje marken, forsvare hulen mod sabeltigeren, gå på jagt eller blive stående på dækket af Titanic. Det har primært været mænd, der har udført de opgaver. Drenge er blevet opdraget til at kunne klare netop den slags og har fået at vide at klynk og svaghed ikke er noget for store drenge.

Ikke fokus på sygdom

Samme forhold gør sig gældende i det at være patient. Mænd er som patienter mest engageret i alt det, der ligger uden for sygdoms- og patientrollen. De har i deres besvarelser i patienttilfredshedsundersøgelser ikke så meget fokus på alle de hospitals- eller lægeinterne problemstillinger - behandling, hospital og sundhedspersonale. De har mere fokus på medpatienter, arbejdet, kolleger, dagligdagen. Det vil sige på den ikke syge identitet. I stedet for at blive diabetes-, kræft- eller hjertepatient, ser mænd sig mere som en chauffør med diabetes, en lærer med kræft eller en sælger med hjerte-kar-sygdom. Hvor kvinder i forbindelse med sygdom og krise søger nærhed med andre og følelsesmæssig omsorg, søger manden ofte umiddelbart selvbestemmelse og handlemuligheder, når han er patient.

Tilpasset sundhedspleje

Men hvor sundhedsvæsnet arbejder ihærdigt på at forbedre sig på mange af de områder, som kvinder giver udtryk for, betyder meget for dem, - omsorg, kontakt med personale, tryghed, forståelse – har sundhedsvæsnet i dag ikke ret mange tilbud til opfyldelse af mandens behov. Mænds sundhedspsykologi har betydning for patienttilfredshed, livslængde og dødelighed. Derfor er der behov for tilbud i sundhedsvæsenet, der passer bedre til mænd, f.eks.:

  • sundhedstilbud og sundhedsinformation via arbejdspladsen
  • bedre tilgængelighed, f.eks. mulighed for lægebesøg uden for arbejdstid
  • let tilgængelig information på mandens betingelser i et sprog, der passer ham bedre
  • en konkret, handlingsorienteret og ligefrem patientkommunikation
  • nye veje til ændringer i mænds livsstil under de omstændigheder hans arbejde og dagligdag stiller

Der er brug for en systematisk indsats fra brede partnerskaber af politikere, sundhedsvæsen, organisationer og private aktører, og for at mænds sundhed bliver et emne, der indgår i lægers og sygeplejerskers uddannelser.