Gæsteblogger

I de kommende uger gæsteblogger Renni Jaqué på www.maendshelse.dk. Nogle vil måske genkende Renni fra TV2-programmet ’Korpset’, hvor 30 veltrænede danskere presses til deres yderste af blandt andre tidligere jægersoldat, Thomas Rathsack, som du kan læse om her. Renni Jaqué blogger til daglig på www.rennijaque.dk om at vi skal turde satse og udfordre os selv og bryde vores mønstre. Fysisk såvel som mentalt.

Motivation er individuel efter min mening og det som virker for mig, virker ikke nødvenligvis for dig. Her er 2 måder som hjalp mig til at fastholde min motivation. De er baseret på egne erfaringer og håber at de kan inspirere dig til at bryde dit gamle mønster og lykkes med at nå dit mål.

  1. Giv dig selv en god oplevelse og lyt til din krop.
  2. Fokuser ikke på målet, men på vejen derhen.

Da jeg startede med at løbe og skulle ud på den første tur, var det som om hjernen helt havde glemt, at jeg ikke længere var i mit livs form. Hjernen sagde et og kroppen noget helt andet. Jeg fløj derudaf og HOLD KÆFT det kører, tænkte jeg! Et øjeblik senere var jeg helt færdig, og resten af træningen var et rent helvede at komme igennem. Når jeg løb, følte jeg, at alle dem jeg passerede, kiggede underligt og fordømmende på mig. Jeg lagde også mærke til, at jeg ikke havde samme træningstøj på som de andre, og det gjorde mig bare endnu mere utilpas. Min motivation fik sig et ordentligt knæk og undskyldningerne for at droppe den næste træning, stod nærmest allerede i kø.

Start ikke for hårdt ud

Den anden fejl jeg begik, var at lægge alt for hårdt ud. Jeg fokuserede så meget på ikke at skille mig ud fra mængden, at jeg simpelthen trænede for hårdt, og kroppen kunne slet ikke følge med. Det resulterede i en overbelastningsskade og så var det forfra igen efter 2 ugers hvile. Jeg var frustreret ud over alle grænser, for det kunne ikke gå hurtigt nok med resultaterne og der skete bare ingenting. På den ene side havde jeg ikke travlt med at komme i gang igen, og på den anden side vidste jeg jo godt, at skulle jeg nå mit mål, var der ingen vej udenom. Pausen gav mig tid til at reflektere og begyndte i stedet at gribe træningen an på en helt anden måde. Jeg fokuserede i stedet for på at få en god oplevelse med træningen og samtidig give kroppen tid til at vende sig til at komme i gang igen. Jeg startede i en løbeklub, og det sociale aspekt ved at træne sammen med andre virkede for mig. Der var andre som var i samme båd, og det var rart ikke at løbe alene. Det blev pludseligt også nemmere at komme ud af døren, og det var fedt at ikke skulle planlægge sin egen træning. Jeg havde nemlig haft rigtig nemt ved at udskyde træningen, hvis jeg var træt og ikke havde nogen struktur for min træning. Så kunne sofaen nærmest få helt overnaturlige kræfter – Det havde min i hvert fald.

Jeg havde nemlig haft rigtig nemt ved at udskyde træningen, hvis jeg var træt og ikke havde nogen struktur for min træning. Så kunne sofaen nærmest få helt overnaturlige kræfter – Det havde min i hvert fald.

En sand åbenbaring for mig, var da jeg startede med at fokusere på oplevelsen og ikke på målet. Og forstå mig nu ret; det er en rigtig god idé at have et mål at træne hen i mod, men det skal ikke have alt opmærksomheden, for det ødelagde det for mig. Tankerne ændrede sig langsomt, fra at jeg startede med at tænke på at det ville blive en hård træning, til at jeg begyndte at tænke ”FEDT MAND! Jeg kom sgu ud og løbe i aften i stedet for at ligge hjemme på sofaen”. Bevares, det var stadigvæk hårdt, men nu lagde jeg pludselig mærke til nye ting, som træningen gav mig. Træningen gav mig nye oplevelser, og jeg mødte samtidig nye mennesker, win win! Det stod nu klart for mig, at jeg nok skulle lykkes denne gang med mit mål ved at ændre mit syn på træningen.