Profil

Allan Olsen (født 1960) er skuespiller, foredragsholder samt forfatter til bøgerne ”Et andet liv” og ”Midt i livet” udgivet på People’s Press. Bøgerne handler om hans tilværelse som ædru alkoholiker. Han debuterede som skuespiller i 1978 i ”Mig og Charly” og modtog i 1980 en Bodil for bedste mandlige hovedrolle for rollen som Johnny Larsen i filmen af samme navn.

Allan Olsen voksede op i et socialt boligbyggeri, og der havnede han i en klike, hvor det var sejt at drikke alkohol. ”Vi så op til dem, der var ældre, og de røg og drak, og så begyndte vi også at gøre det. Jeg kunne godt lide at blive påvirket. Jeg var meget stresset og hyperaktiv, og det gav noget kropslig ro, og det med at komme væk, ligesom til en anden planet, kunne jeg godt lide,” fortæller han. Derfra gik det slag i slag, og allerede som 15-årig, da Allan Olsen stoppede i skolen, var han med sine egne ord ”fanget i alkoholen”. ”Jeg gjorde de klassiske fejl. Jeg opbyggede min afhængighed tidligt, hvor jeg gik benhårdt efter virkningen. Hele mit liv har alkohol handlet om at blive beruset og fuld.”

Mange, mange konsekvenser

Der går mange år, før Allan Olsen begynder at indse, hvor galt det står til. Som 18-årig blev han sendt til lægen af sin kæreste, og han kom på antabus. Men det var for let at snyde med pillerne, brække dem op igen eller tage hovedpinepiller i stedet, når der var nogen, der kiggede. ”Man skal mærke mange, mange konsekvenser af misbruget, før man siger stop,” fortæller han. ”Jeg kom i lære som glarmester, og fra jeg var 19, fyldte alkoholen meget på arbejdet. Jeg kunne godt drikke lidt i smug om mandagen, hvis tømmermændene var slemme, og der var let adgang til alkohol i både håndværkerbranchen og skuespillerbranchen. En gang var jeg ved at klippe min finger af i en listemaskine, og jeg fik en skade, så jeg måtte blive væk i tre uger. Så der var mange advarsler, men jeg tænkte, at det nok gik over eller noget. Man tænker bare ikke på den lange bane.”

Smadret af druk

Sådan går der over ti år, indtil Allan Olsen som 33-årig er ”helt smadret af druk”. Han har næsten drukket sig væk fra alt: familie, venner og arbejde. ”Skuden skulle vendes nu, hvis jeg skulle have chancen for et normalt liv, så på en eller anden måde stod det klart for mig, at det var slut. Jeg havde nået min personlige bund, og derfor syntes jeg, det var en befrielse at blive ædru. Og det var det helt rigtige sted, jeg kom i behandling. Jeg kom væk fra København, og de lagde en plan for mig, som jeg kunne holde mig til. Det er ikke antabus, der virker for mig, for det fjerner ikke trangen til at drikke, men det gør Minnesota-behandlingen. Det er hårdt arbejde og én dag af gangen, og det er totalt afholdenhed, men den kan fjerne trangen til at drikke,” siger han. Allan Olsen fortæller også, at det kan være meget hårdt for de pårørende, og derfor var hans kone med i behandlingen. ”Pårørende handler tit ud fra følelser: Hvorfor sårede du mig? Hvorfor brugte du alle vores penge? Hvorfor kom du ikke til vores aftale? Men det kan alkoholikeren ikke bruge til noget, for han tænker kun på alkohol. Pårørende skal lære at koble følelserne fra og bruge deres hjerne, og det kræver en omstilling og nogle teknikker. Så alkoholikeren kommer i behandling, men de pårørende skal også lære nogle ting.”

Hvor er du sej Olsen!

Allan Olsen har i dag lige rundet de 18 år som ædru alkoholiker, og han er lige så motiveret for at fortsætte som nogensinde. ”Det er et andet liv, men et meget bedre liv. Det er meget bedre at være nærværende end at stikke af fra livet. Jeg har fået så mange gaver ved at lade være med at drikke. Jeg har fået lov til at adoptere et barn. Jeg fik mit arbejde tilbage efter 3-4 år. Og så synes jeg, det er en enorm tilfredsstillelse at gøre noget, der er svært, noget der ikke er for tøsedrenge, og noget hvor man skal kæmpe for sit liv og sin familie. Der er mange ting, der er svære i livet, og mange ting, som jeg ikke kan, men holde mig ædru, det kan jeg. Nogle ting lykkes, men nogle lykkes ikke, og de dage kan jeg stadig sige: ’Hvor er du sej Olsen! Du holder dig ædru, og du kan godt, og det går jo nok, og det går faktisk rigtigt fint’.”