Mænd har kortere levetid end kvinder. Det skyldes en større forekomst af de fleste sygdomme. Men i endnu højere grad en større dødelighed af alle sygdomme – f.eks. 85 % større dødelighed af diabetes og 40 % større af kræft. Så én ting er, at mænds dårlige livsstil og følgende livsstilsygdomme. Her er der behov for at finde nye veje til mere motion og bedre kost til mænd.

Mænd går sent til lægen

Men at det går mænd så meget dårligere, når de har fået sygdommene, det handler i høj grad om forholdet mellem mændene og sundhedsvæsenet. Mænd ved mindre om symptomer og reagerer senere, når de ved, at de har symptomer. Mænd går 30 % mindre til den praktiserende læge, og dialogen er ikke altid effektiv hos lægen. Det betyder, at mænds sygdomme opdages for sent og behandles for sent. Det gælde diabetes, kræft, hjertekarsygdomme mv. Dertil kommer, at mænd generelt passer pleje og behandling af deres sygdomme meget dårligere og deltager langt mindre i rehabiliteringstilbud og støtte til kronikere. 

Tilpassede sundhedstilbud

Derfor bør sundhedsvæsnets tilbud til mænd forbedres. Det gælder en sundhedsinformation, som passer til de mænd. Det gælder hvor og hvornår, der er adgang til sundhedsydelser – f.eks. vil de fleste mænd gerne have sundhedsydelser knyttet til deres arbejdsplads. Det gælder også tilbud om sund kost i kantinen, som mænd kan lide, og at dyrke motion, som mænd gerne gør sammen med arbejdskammerater. Dernæst er der kommunikationen. Mange mænd har ikke så meget sprog for al det, der handler om hvordan de har det, hvordan ting mærkes i kroppen, hvordan der er sket forandringer med funktioner osv. Derfor må lægen og andre sundhedsprofessionelle blive bedre til i dialog med manden at udforske hans tilstande. Det kræver uddannelse i dialog med den mandlige patient. Hvilke bør være en obligatorisk del af grund- og efteruddannelser.

Rekruttering til sundhedsydelserne

Endelig er der rekrutteringen af mænd til sundhedsydelser.  Vi ved 80 % mænd gerne tilbydes helbredstjek, at over 60 % mænd vil gå mere til læge, hvis de får en indkaldelse, og at 90 % svarer, at de vil deltage, hvis de bliver indkaldt til regelmæssige helbredstjek af deres egen læge. Derfor må sundhedsvæsnet tilbyde målrettede, systematiske helbredstjek for dem, der sjældent bruger sundhedsvæsnet, og som er i høj risiko for at udvikle sygdomme – dvs sær de kortuddannede mænd, som halter mindst ti år bagud i levetid efter de bedst stillede mænd og tretten år efter de bedst stillede kvinder. Det kan være med at ændre en af de store skævheder: mænds mindre brug af læge.