Når mænd opsøger deres egen læge på grund af stærke gener og problemer med en godartet forstørret prostata, er lægens første reaktion i langt de fleste tilfælde at udskrive en recept på kemiske medikamenter. Men sådan bør det ikke være, mener speciallæge i almen medicin Claus Hancke, Institut for Orthomolekylær Medicin.

Savpalmeekstrakt øger urinflow

”Man har længe vidst, at savpalme-ekstrakt har en gavnlig effekt på forstørret prostata. Flere studier har vist, at naturlægemidlet øger urinflowet og forbedrer blæretømningen - og det sker helt uden nogen former for bivirkninger. Kemiske produkter påvirker derimod de mandlige kønshormoner negativt, hvilket betyder, at nogle mænd vil opleve nedsat sexlyst, impotens, svimmelhed, utilpashed, kraftesløshed, mudtørhed, kvalme, mavesmerter, diarré og hovedpine. Så jeg mener, at lægen altid som første valg i behandlingen af godartet forstørret prostata skal pege på et middel uden bivirkninger.”

Håndkøbsmedicin

Savpalmen er ikke en sjælden palme. Den vokser i det sydøstlige USA. Det er frugterne, man bruger til at lave en ekstrakt. Naturlægemidler med savpalme-ekstrakt, som kan fås i håndkøb i Danmark, er godkendte af Sundhedsstyrelsen. Claus Hancke vil anbefale en daglig dosis på 300 mg. Hvis det ikke hjælper i løbet af en måned eller to, kan man fordoble dosen.

Naturlige stoffer, kroppen kan genkende

Orthomolekylær sygdomsbehandling er naturlig biokemi på celleniveau. Den orthomylekylære medicin anvender fortrinsvis naturlige stoffer som f.eks. fedtsyrer, aminosyrer, vitaminer og mineraler. Stoffer, som cellerne kender, fordi de allerede findes i kroppen eller i den naturlige kost. Orthomolekylær behandling angriber sygdommens årsag – ikke blot symptomerne.

Kilde: Speciallæge i almen medicin Claus Hancke.