I omkring 15 år af sit liv har Martin Fritzen haft et voldsomt misbrug af alkohol, piller og stoffer. Hele vejen igennem er det lykkedes ham at holde det mere eller mindre skjult for omgivelserne.

40-60 codimagnyl om dagen

”Jeg så meget negativt på mig selv og var totalt blottet for selvværd. Jeg følte, at jeg var både dummere og grimmere end alle andre. Da mit misbrug var på sit højeste, tog jeg 40-60 codimagnyl om dagen kombineret med stærkere medicin og stoffer. Meningen med det hele var at bedøve mig selv. Stofferne gjorde, at jeg følte mig godt tilpas og fik lukket det store hul, jeg havde indeni.” Martin Fritzen, 41, har været igennem fire forsøg på at blive stoffri. Det lykkedes i 2010. I dag holder han foredrag og underviser i at forebygge og bryde et misbrug. Kurser der henvender sig både til den afhængige og til de pårørende.

Tegn på stofmisbrug

Hvad skal man som pårørende lægge mærke til? ”Hvis man har en mistanke om, at en person er ude i et misbrug, er det vigtigt helt overordnet at følge sin intuition og mavefornemmelse. Det er svært at fremhæve nogle helt generelle tegn, men mange misbrugere ændrer adfærd og får en meget let omgang med sandheden. Der bliver løjet og fortalt historier.” Hvordan man så som pårørende, ven eller kollega skal agere over for en misbruger, har Martin Fritzen sine egne klare holdninger til. ”Man skal være opmærksom på personen og italesætte sin bekymring, men holde sig på egen banehalvdel. Desuden skal man være tro mod sig selv. En misbruger går meget ofte i forsvarsposition, men møder vedkommende ærlighed og næstekærlighed, trænger budskaberne ind.”

Bliv klogere på misbruget

Martin Fritzen råder samtidig pårørende til at tale med folk, der ved noget om misbrug. Til selv at 'uddanne' sig og blive klogere på, hvad der sker i hovedet på en misbruger. Man skal kunne forstå, hvor den afhængige befinder sig i hele situationen, og hvad der ligger bag misbruget. Som pårørende gælder det om at være nysgerrig omkring det menneske, man ønsker at hjælpe. ”Find også ud af, hvad kommunen kan hjælpe med og tal med det lokale misbrugscenter. Det har stor betydning, at man forstår situationen og dernæst tør præsentere en plan med et bud på, hvilken vej misbrugeren skal gå. På den måde kan man som pårørende gøre en forskel.