I Danmark skønnes det, at godt 250.000 lider af søvnapnø, hvoraf cirka 50.000 har fået stillet diagnosen. Det betyder at omkring 200.000 danskere lider af søvnapnø uden at vide det, hvoraf to ud af tre af dem er mænd.

Ellinor Wolff, formand for Dansk Søvnapnø Forening, forklarer, at der er forskel på, om man bare snorker højlydt eller lider af den alvorlige diagnose søvnapnø, hvor man også snorker.

-Man kan sagtens snorke, uden at man har søvnapnø. Forskellen ligger i, at med søvnapnø har man pauser i vejrtrækningen, når man sover. De pauser kaldes apnøer, og de kan variere fra 10 sekunder til mere end et minut, siger Ellinor Wolff.

Apnøerne får iltmætningen i blodet til at falde. Og har man mange og lange apnøer, bliver det farligt for kroppen, da det stresser hele kroppens system, hjerne og immunforsvar.

-Det gør, at man er i risikogruppen for at få nogle alvorlige følgesygdomme som hjertekar-problemer. Derfor er det vigtigt, at man får stillet en diagnose, siger hun.

Symptomer på søvnapnø kan, udover højlydt snorke og pauser i vejrtræningen, være, at man sover uroligt, er konstant træt, falder uønsket i søvn i hverdagen, ligesom man kan opleve hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær og forhøjet blodtryk.

Har man mistanke om søvnapnø, kan man gå til sin læge og bede om en henvisning til en søvnklinik.

-Den gængse behandling er en CPAP maskine, som man er tilsluttet om natten via en maske og en slange. CPAP maskinen laver lufttryk, hver gang man ikke selv trækker vejret, siger Ellinor Wolff.

Udover CPAP maskinen, som er den eneste behandlingsmetode, der er helt betalt af det offentlige, kan man også benytte sig af en postionstræner eller en tandskinne.