Når det er så svært at stoppe med at ryge, skyldes det, at hjernen frigiver mindre af belønningsstoffet dopamin, når den ikke længere får nikotin. Det giver abstinenser i form af rygetrang, utilpashed, irritabilitet og mere sult. Det fortæller overlæge Philip Tønnesen, der har forsket i rygning og afhængighed i 30 år. “Det er en slags afhængighedssygdom, som hjernen udvikler, når man ryger, og den kan være lige så stærk som hos kokain- og heroinmisbrugere. Derfor kan det være så svært at bryde afhængigheden, og det kræver ofte flere forsøg, før det lykkes,” siger han. Abstinenssymptomerne topper 1-3 uger efter rygestoppet og aftager de næste 3-6 uger.

Rygestop-medicin fordobler chancerne

De færreste bliver røgfri i første forsøg. Afhængigheden påvirkes også af generne, hvorfor nogle har sværere ved at blive røgfri end andre. Og så kræver det overskud og støtte. Derfor opfordrer Philip Tønnesen til, at man tager imod alle de hjælpemidler, man kan få: Kurser, rådgivning, støtte fra familien, røgfri nikotinprodukter og receptpligtig medicin. “Med rygestop-medicinen fordobler man chancerne for succes, og der findes et utal af hjælpemidler, apps og pjecer, der også kan hjælpe med at forberede og gennemføre et rygestop.”

Truslerne er ukonkrete

Han fortæller, at selvom langt de fleste i dag godt ved hvilke sygdomme og gener, røgen fører med sig, så har mange svært ved at omsætte den viden til dem selv. Men 90 procent af de danskere, der får lungekræft, er eller har været rygere, og det samme gælder for 80 procent af danskerne med KOL, tidligere kaldet rygerlunger. Så sammenhængen er ikke til at tage fejl af. Nedsat lungefunktion er et meget konkret tegn på cigaretternes skadelige virkninger, og mistet lungefunktion kan man ikke få tilbage. Rygestop kan dog bremse den hastighed, hvormed lungerne bliver dårligere, så man får flere år med bedre lunger. Philip Tønnesen opfordrer derfor alle rygere til at få målt deres lungefunktion hos egen læge.

Rygestop gavner uanset alder

Uanset alder og antal cigaretter gavner rygestop, understreger Philip Tønnesen. “Hvis man stopper med at ryge, inden man fylder 35 år, kan de skadelige langtidseffekter af rygningen næsten nå at forsvinde helt, og risikoen for at dø af dem er stort set nul. Men både kroppen og livskvaliteten har gavn af rygestop, selvom man er fyldt 70.”