”Hypnose er målfokuseret terapi, der fokuserer på de følelsesmæssige forståelser af f.eks. rygeafhængighed. Bevidsthed om og forståelse for egne følelser omkring, hvad rygning betyder for den enkelte, kan hjælpe til et konkret rygestop,” siger Jeppe Schjøtz.  Han understreger samtidig, at hypnose ikke udløser mirakler for rygere, der gerne vil kvitte cigaretterne. ”Hypnose er en tilstand, hvor jeg som uddannet hypnotisør hjælper mine klienter til at forstå, hvorfor og hvad rygningen betyder for f.eks. socialliv og personlig adfærd. Hypnosen kan ikke selv foretage rygestoppet, det må klienten selv beslutte og motivationen skal være til stede, før det kan lykkes,” understreger Jeppe Schjøtz.

Rygning føles afslappende, men kroppen opfatter det anderledes

Jeppe Schjøtz oplever eksempelvis, at mange rygere mener, at rygningen får dem til at slappe af, selvom rygningen faktisk øger blodtrykket. ”Der er ofte nogle helt andre årsager end videnskabelige til, at rygning opleves som en rar pause fra måske en meget stresset hverdag. De følelser kan hypnosen afdække og dermed øge motivationen for et rygestop, fordi klienten bedre forstår de sammenhænge, afhængigheden indgår i.” Jeppe Schjøtz har hjulpet mange mennesker til rygestop og opfordrer rygere, der ønsker at lægge cigaretterne på hylden til at overveje hypnose. ”Hypnose er en naturlig tilstand, hvor vi fokuserer på følelsesmæssige temaer, der i mange andre rygestopsprogrammer slet ikke indgår som motivationsfaktor. På den måde tilbyder hypnose noget nyt og andet end de traditionelle rygestoptiltag.“