”Først og fremmest får mange diabetikere neuropati, hvilket resulterer i nedsat følsomhed i især tæer og fødder. De kan ikke mærke, hvis der er en sten i skoen, eller sandalen gnaver hul på hælen, og derfor er de meget mere udsatte for fodsår. Desuden har de sværere ved at hele sårene, fordi kroppens reaktionsmønstre er helt anderledes hos diabetespatienter. Hvor vi andre vil forsøge at aflaste foden pga. hævelse eller feber, vil sukkersygepatienten slet ikke opleve de symptomer,” fortæller Bo Jørgensen, overlæge og klinisk ansvarlig på Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital.

Dyster statistik

Mere end 380.000 danskere er diagnosticeret med diabetes, mens 200.000 menes at leve med sygdommen uden at vide til det. Derfor bør der være langt mere fokus på sygdommen og de diabetiske fodsår. Nedslående statistiker viser, at op mod halvdelen af de patienter, der ultimativt pådrager sig et diabetisk fodsår, mister livet inden for fem år.

”Fodsårene er en af de første sendiabetiske komplikationer, der varsler en helt ny fase i sygdomsforløbet, hvor risikoen for at få en lang række følgesygdomme er væsentligt forøget. Danskerne ved ikke, hvor farlig diabetes egentlig er, fordi dødsårsagerne bliver gemt under hjerneblødninger, nyresvigt eller blodpropper i hjertet, men reelt set er de forårsaget af sukkersygen.”

3 gode råd til at undgå diabetiske fodsår

  1. Gode vaner: Først og fremmest er det er spørgsmål om at etablere gode vaner. Vi børster alle sammen tænder hver dag, og ligesådan bør diabetespatienter indarbejde en vane med at efterse sine fødder en gang om dagen.
  2. Vælg det rette fodtøj: Desuden er det naturligvis et spørgsmål om, at benytte sig af det rette fodtøj. Ingen har en spids fod fra naturens side, så det nytter naturligvis heller ikke noget at gå i ballerinasko, bare fordi moden dikterer det.
  3. Få tjekket fødderne jævnligt: Besøg en fodterapeut for at få foretaget en årlig risikovurdering. Ligesom rigtig mange går til øjenlæge regelmæssigt for at få et rutinetjek, har især diabetespatienter også behov for at få foretaget en årlig fodstatus.

Kilde: Tina Christensen, Danske Fodterapeuter